tirsdag den 24. december 2013

Brunkager

Grundet juletravlheden har jeg først fået tid til at lægge denne opskrift op. Men hvis i skal have bagt lidt ekstra til de kommende dage kan i stadig få brug for den.

Brunkager

ca. 130 stk.


200 g. Mørk Sirup
150 g. Brun Farin
50 g. Sukker
250 g. Smør
0,5 dl. Vand
1,5 tsk. Potaske
500 g. Mel
75 g. Finthakkede Mandler
1 pakke Sukat

Sirup, brun farin, sukker og smør koges op. Opløs potaske i vandet imens. Hak mandlerne fint. 
Når blandingen koger kommes potaskevandet i og sættes fra varmen. Brunkagekrydderi, mel, mandler og sukat blandes og det hele æltes sammen. Læg bageark ud og tag halvdelen af massen ud og rul det sammen i bagepapiret, så er du fri for fedtede fingre.
Lægges i køleskabet i husholdingsfilm omkring gerne en uge eller to.

Tænd ovnen på 180 grader med alm. ovn.

Skær massen i meget tynde stykker, så de ikke bliver for tykke. De skal have mellem 7-9 min, så hold øje med dem.

Brændte mandler

Efter et halvt års uden nye opskrifter vil jeg igen komme med lidt til julens gode lækkerier. Jeg kan altid blive friste til duften af brændte mandler og derfor ville jeg selv afprøve det. Det er selv ikke tosset!

Brændte mandler


150 g. Mandler
120 g. Sukker
1 tsk. Vanillesukker
0,5 dl. Vand

Bland alle ingredienser sammen på en pande og varm det op med middel varme, men husk at røre hele tiden. Når vandet er ved at være fordampet vil sukkeret ændre konsistens. 
Når dette sker så tag panden af varmen og læg det på et stykke bagepapir og lad det afkøle. 

onsdag den 17. juli 2013

Banankage

Eftersom jeg havde lovede kage til pigerne på arbejdet, så havde jeg lige nogle bananer til overs og så blev det lige til en banankage.


Banankage

8 personer

3 Æg
165 g. Sukker
2 tsk. Vanillesukker
130 g. Mel
1 tsk. Bagepulver
95 g. Smør
2 Bananer

Chokolade
Frysetørret hindbær

Pisk æg, sukker og vanillesukker godt luftig sammen. Vend skiftevis mel/bagepulver og smeltede smør ned i blandingen. Mos bananerne og tilsæt dem og pisk kort. Hæld dejen i en firkantet form og bag kagen nederst i ovnen ved 180 grader i 50 min. Fordel hakkede chokolade over kagen og pynt med frysetørret hindbær.

tirsdag den 2. juli 2013

Jordbærtærte

Da min kæreste havde fødselsdag ville jeg gerne overraske ham med den dessert han længe har sagt jeg måtte lave til ham - Jordbærtærten. Så nu prøvede jeg at sammensætte denne og hold da op, den smager så godt! Pas på - du kan blive afhængig.

Jordbærtærte

6 personer


Dej
125 g. Lurpak smør
125 g. Mel
25 g. Flormelis
2 tsk. Vaniliesukker

Marcipanmasse
50 g. Smør
50 g. Marcipan
50 g. Sukker
2 Æg

Kagecreme
3 Æggeblommer
2 tsk. Vaniliesukker
3 spsk. Sukker
5 dl. Mælk
1-2 spsk. Maizena

Jordbær
70 %  Mørk chokolade

Kagecreme - Alt tilsættes samme tid og koges op et par min indtil cremen er fast. Rør hele tiden og stil den derefter på køl. Dejen blandes og stilles køligt. Marcipanmassen blandes til en jævn masse.
Dejen fordelen i en tærteform og kom derefter marcipanmassen over den ubagte dej. Bages i forvamet ovn ved 200 grader i 15-20 min.
Kom hakket chokolade på den varme tærte og smør det ud, når det begynder at smelte. Put derefter cremen på, når den er kold. Pynt derefter med jordbær alt efter hvor meget man ønsker.

søndag den 30. juni 2013

Fuldkornsknækbrød

Fuldkornsknækbrød

1 stor bageplade - knækkes i mindre stykker


30 g. Havregryn
30 g. Solsikkefrø
30 g. Græskarkerner
40 g. Sesamfrø
50 g. Hørfrø
40 g. Hvedemel
30 g. Rugmel
30 g. Speltmel
1/2 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt
1/2 dl. Rapsolie
1 dl. Vand

Kom gryn, kerner og frø i en skål sammen med mel, bagepulver og salat. Tilsæt vand og olie og rør dejen godt sammen. Den skal være klistret. Læg dejen op på et stykke bagepapir på en bageplade og læg endnu et stykke bagepapir ovenpå. Kør dejen ud så den næsten passer til hele bagepladen. Fjern det øverste stykke bagepapir.
Bag knækbrødet i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 min. Afkøl på en bagerist og knæk i mindre stykker.

søndag den 19. maj 2013

Rabarbertærte

Så er der rababer igen i mine forældres have, så det gad mig lyst til at lave rabarbertærte. Glæder mig til den dag hvor jeg selv kan have alt det lækre som haven kan give til madlavningen.

Rabarbertærte
6 personer

550 g. Rabarber
65 g. Sukker

Lidt vand
150 g. Margarine
2 Æggeblommer
125 g. Sukker
260 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver

2 Æggehvider
100 g. Makroner

Dejen æltes sammen og stilles koldt i ca. 1 time.
Rabarberne skæres i mindre stykker og koges med sukker og lidt vand. Æggehviderne piskes stive og derefter vendes makronerne i. 2/3 del af dejen ligges i tærteformen. Æggehvidemassen fordeles og derefter rabarberkompotten. Resten af dejen rulles ud og ligges i et fletværk over. Bages 30 min. ved 200 grader i alm. ovn midt i ovnen.

torsdag den 16. maj 2013

Oreos cupcakes

Min kæreste har haft fødselsdag og skulle have kage med på arbejde, så derfor blev det cupcakes, men ikke for tøset, så derfor kom der både oreos i cupcakes og på toppen.

Oreos cupcakes
24 stk. 


145 g. Smør
200 g. Brun farin
200 g. Sukker
3 Æg
3 tsk. Vaniliesukker
300 g. Mel
2 tsk. Bagepulver
3 dl. Mælk
10 Oreos hakket i stykker
Frosting
3 Pasteuriserede æggehvider
110 g. Sukker
6 Pulveriserede oreos
Forvarm ovnen til 180 graderPisk smør, brun farin og sukker sammen med en elpisker. Pisk æggene i – et af gangen. Bland bagepulver, vaniljesukker og mel sammen. Bland lidt af mælken i smørblandingen og tilføj derefter lidt af melblandingen – forsæt sådan til alle ingredienserne er sammenblandet. Vend de hakkede Oreos i dejen. Hæld dejen i papirformene – de skal være 2/3 fuld. Bag cupcakes i 20 min., hvis kagerne bliver for brune for tidligt, læg da sølvpapir over dem og fortsæt bagningen. Når kagerne er bagt, skal de afkøles fuldstændig inden frostingen smøres på.
Til frostingen piskes æggehvider og sukker med et piskeris over et vandbad til alt sukker er opløst – det tager et par min.Tag skålen af varmen og pisk blandingen med en elpisker ca. 10 min. til blandingen er fuldstændig kold og stiv. Hvis blandingen begynder at skille eller klumpe – pisk blot videre, indtil den er glat igen.

tirsdag den 14. maj 2013

Karryret med kylling

Eftersom jeg har en kæreste som elsker karry, prøver jeg at blive bedre til at lave nogle forskellige retter. Der er godt fyld i denne og der er også til dagen efter og lidt til, hvis i kun er to.

Karryret med kylling

4 personer


2 Æbler, revet 
2 Løg, revet 
3-4 Pastinakker, revet 
Olivenolie 
3 spsk. Karry
1,2 l. G
røntsagsbouillon
4 Kyllingefileter 
2 dl. Flødeerstatning evt. Oma 

Ris

Æble
Grøn peberfrugt
Revet pastinak

Svits æbler, løg og pastinakker i olivenolie i en stor, varm gryde. Lad det sautere i 5 min. uden at det tager farve. Tilsæt karry, og lad den sautere med i ½ minut. Hæld bouillon på, og lad saucen simre i 10-15 minutter under låg. Rør af og til.

Pochér imens kyllingebrysterne i saltet vand i ca. 15 minutter; lad dem trække i 5-10 minutter. Pluk kyllingen i mundrette stykker. 

Blend saucen med en stavblender, og tilsæt fløde. Kom kyllingen i, og varm det hele igennem. Smag til med salt, og servér straks toppet med æble og peberfrugt og lidt revet pastinak og serverer kogte ris til.

tirsdag den 26. marts 2013

Kartoffelsuppe

Synes vi trængte til en varm suppe til denne kolde tid. Kartoffelsuppen er heller ikke den dyreste suppe at lave, så den er go' til de der skal spare sidst på måneden og lige vil have til en dag ekstra.

Kartoffelsuppe
5 Personer


600 g. Kartofler
1 Stort løg
2 Jordstokker
3 Bundt porrer
Lidt Smør
1,3 l. Boullion
1 tsk. Timian
1 tsk. Salt
2 dl. Madlavningsfløde

1 pk. Bacontern
Persille
Brød

Skæl kartofler og jordstokker og hak dem i mindre stykker sammen med løg og porrer. Put lidt smør i en gryde og tilsæt grøntsagerne sammen med timian og salt. Lad det stege i 3 min. og tilsæt boullion og lad det småkoge i 35 min.
Steg bacontern på panden. Blend retten og tilsæt fløden. Put bacontern og persille i inden servering og serverer med brød til.

lørdag den 23. marts 2013

Broccolisalat

Nu hvor jeg endelig har fået smag på at spise broccoli, så skulle jeg også lige teste en salat af med det og det blev til denne.

Broccolisalat
2 Personer


1 Broccoli
1 Løg
1-2 spsk. Tranebær
100 g. Bacontern
1 dl. Creme fraiche
1 dl. Skyr
1 spsk. Solsikkekerner
Lidt Salt

Skær broccoli i mindre stykker og kog noget vand og lad det stå 10 min med vandet. Hak løg og steg bacontern på panden. Bland de forskellige ingredienser sammen og smag til med salt og stilles på køl indtil det skal serveres.

tirsdag den 19. marts 2013

Pink frosting

For lidt tid siden bagte jeg cupcakes af min opskrift til Chokoladekagen og da det var ren tøsehygge, skulle der selvfølgelig være pink frosting. Nu fik jeg endelig lige tid til at skrive det på bloggen. Cupcakes er der ca. 18 stk og bages ca. 15-20 min. i alm ovn ved 200 grader.

Pink frosting


200 g. Friskost
90 g. Smør
2 tsk. Vanillesukker
475 g. Flormelis
Rød Frugtfarve

Frysetørret hindbær

Pisk friskost, smør og vanillesukker sammen og tilsæt flormelis lidt efter lidt. Pynt cupcakes med frosting og frysetørret hindbær.


søndag den 17. marts 2013

Citronfromage

Citronfromage er noget jeg især fik meget i min efterskoletid og elsker det stadig. Når man først lærer husblas at kende, er det nemt at arbejde med - så hold dig ikke tilbage!

Citronfromage
4-5 personer


4 Husblas
1 Citron
3 Æggehvider
30 g. Sukker
3 Æggeblommer
60 g. Sukker
2 dl. Piskefløde

Piskefløde
Chokolade

Læg husblassen i blød i koldt vand omkring 10 min. Riv citron og pres saften. Pisk æggehviderne og den første del sukker til, det kan vendes på hovedet uden at røre sig. Smelt husblas sammen med citronsaft og skallen i en gryde. Pisk æggeblommer og det sidste af sukkeret i 3 min. Pisk piskefløden. Put det smeltede husblas/citron i æggeblommeblandningen og derefter ned i æggehviderne sammen med piskefløde. Rør max. 40 gange rundt og kom det op i en skål og på køl.
Pyntes evt. med ekstra piskefløde og lidt hakket chokolade.

onsdag den 6. februar 2013

Kakaoroulade med banan

Denne roulade kan hurtig "få ben at gå på" når man først får begyndt på det. Men det er en sikker vinder, hvis man lige har lidt fløde og bananer der skal bruges.

Kakaoroulade med banan


3 Æg
170 g. Sukker
0,5 dl. Kartoffelmel
2 spsk. Kakao
1,5 tsk Bagepulver
1 spsk. Mel

3 dl. Piskefløde
2 Bananer
2 tsk. Vanillesukker
1,5 dl. Flormelis

Pisk æg og sukker sammen til hvid og skummende. Rør kartoffelmel, kakao, bagepulver og mel i. Placere det på en bageplade med bagepapir. Det er en god ide at sprede det lidt ud. Bages i ovnen i 7 min. ved 200 grader i varmluft.
Drys noget sukker udover et stykke bagepapir og vend straks den færdig bagte rouladedej udover. Lad den afkøle lidt imens man kan piske fløden og hakke bananer og tilsætte resten. Smør det på rouladedejen og rul den.

fredag den 1. februar 2013

Mini forårsruller

Selvom jeg har ikke været i de asiatiske lande endnu, så nyder jeg at smage noget fra det asiatiske køkken. Derfor tænkte jeg at det måske ikke er så svært at lave noget af det selv og NEJ med lidt tålmodighed, så har du dine egne hjemmelavet forårsruller - lækkert! Men alt dette fik jeg inspiration af ved at kigge indenfor i Far East Trading som ligger på Banegårdsgade i Aarhus midtby. Jeg har brugt mini udgaverne som jeg fandt i Holstebro bazar, men de findes også i større størrelser og kan også sagtens bruges.

Mini forårsruller
20 stk.


Filodej (ligger i fryseren i butikkerne)
Ca. 150 g. Hakket svinekød
1/4 del Hvidkål
1/2 Rødpeber
1 fed Hvidløg
1 tsk. Salt
1 tsk. Soya

1 Æg

Sød Chilisauce

Hak hvidkål, rødpeber og hvidløg i meget små stimler. Brun det hakkede svinekød og tilsæt grøntsagerne i 1 min. hvor man tilsætter resten af ingredienser og rør det sammen. Tænd ovnen på varmluft på 190 grader.
Tag et stykke filodej og læg ca. 1 spsk fyld i og pensel siderne med æg. Fold den nederste opover og "lim" den fast i siderne og bøj siderne lidt ind. Rul den sammen og evt. "lim" den til sidst med æg igen. Læg den alle i en ildfast fad og placere midt i ovnen i 20 min.

"Lim" betyder pensel med æg. Det er ikke til at lave uden noget der binder den, ellers kan den ikke holde sig selv sammen.

torsdag den 31. januar 2013

Flødeboller

Når man laver flødeboller skal der piskes længe, det kan nemmes laves i en køkkenmaskine, men ellers hvis man har en elpisker, der kan holde til det, så kan man jo sagtens gøre det. Der skal glykosesirup i, som kan købes i Bilka og Føtex.

Flødeboller
12 stk


85 g. Sukker
25 g. Vand
45 g. Æggehvider
5 g. Sukker

Marcipan
Chokolade

Varm sukker,vand og glykosesirup i en gryde med høj varme indtil det koger, så kan man tage det af blusen. Pisk æggehvider og sukker i 2 min og put den lune blanding i og pisk yderligere 10 min.
Smelt chokolade over et vandbad. Skær marcipanen i 12 stk. ud på noget bagepapir og fyld dem med skummet, som er enten i en sprøjtepose eller en alm. frysepose, hvor man laver en hul i.
Tag en paletkniv og hæld chokolade hen over det og ryst det for at for at undgå, at det sidder i et tykt lag.
Kan desuden drysses med kokosmel, frysetørret hindbær eller hakkede mandler.

mandag den 28. januar 2013

Mandler med hvid chokolade

Når man er lækkersulten, så tager det her ikke lang tid hvis man har de forskellige ting på "lageret". Her er det vigtig at huske på, at når man bruger hvid chokolade, at det smelter hurtigere end mørk chokolade. Så derfor hurtig af varme, når det begynder at smelte, så det er til at styre. Hvis det bliver for varmt, så vil den hvide chokolade kunne komme til at klumpe.


Mandler med hvid chokolade


Mandler
Hvid chokolade
Frysetørret hindbær
Lakridspulver

Smelt den hvide chokolade over et vandbad og hold øje. Tag en gaffel og dyp mandlerne i det fyldende chokolade og læg på noget bagepapir og drys med frysetørret hindbær eller lakridspulver. Man kan også selv tilsætte andre favoritter.

lørdag den 26. januar 2013

Skinkeschnitzel med jordstokkepure, rødkålssalat og ærter

Denne ret kom via "Hvad er der i køleskabet og fryseren" og det kan klart anbefales, men jeg synes virkelig også det kræver lidt ekstra kreativitet at udnytte alle tingene bedst mulig uden at man skal have den samme ret flere dage i træk. Læs hele opskriften igennem så du har styr på, at alt er klar samme tid.

Skinkeschnitzel med jordstokkepure, rødkålssalat og ærter

2 Personer


2 Skinkeschnitzler
4 Stimler bacon
1/3 del Rødkål
1 Æble
1,5-2 dl. Cremefraiche
2 spsk. Citronsaft
1 tsk. Dijonsennep
200 g. Jordstokke
1/2 dl. Mælk
Ærter
Salt og Peber

Skæl jordstokker og kog dem i en gryde med vand til de er møre (ca. 20 min). 
Skær rødkål og æble i mindre stykker og bland det sammen i en skål. Tilsæt cremefraiche,citronsaft og dijonsennep og smag til med salt. Stil det i køleskabet indtil retten skal serveres.
Tag vandet fra jordstokker og blend dem og tilsæt mælk og smag til med salt og peber.
Sæt noget vand i kog og når det koger, put ærter i 2 min. Rul bacon rundt om skinkeschnitzlerne og steg dem på panden 4 min.


fredag den 25. januar 2013

Skyr med lækkerier

Siden jeg har fået øjnene op for skyrproduktet, har jeg fået mere og mere lyst til at finde ud af, hvordan jeg kan benytte det. Elsker cremefraiche og yoghurt, men prøver ligeså stille at erstatte det lidt med skyr, hvor jeg synes det er muligt. Skyr indeholder mere protein, mindre fedt og giver en større mæthedsfornemmelse. 
Jeg har benyttet frysetørret hindbær, som kan bl.a. købes hos Specialkøbmanden eller hvis man evt. kommer fra Aarhus midtby har de det også ved Schweizerbageriet.

Skyr med lækkerier

1 Person


1-1,5 dl. Skyr
Appelsin
Frysetørret hindbær
Hørfrø
Kokosmel

Skær appelsiner over og i mindre stykker. Drys det over skyr sammen med de andre ting. Velbekomme!




onsdag den 23. januar 2013

Gratin med bacon og løg

Denne opskrift kom sig af, at undgå madspild og selvfølgelig er det også dejligt at spare lidt penge. Hvis man bare har æg og mælk - så kan man selv skifte fyldet ud med, hvad man har i køleskabet for at få brugt det.

Gratin med bacon og løg
2 Personer


3 Æg
1/2 dl. Mælk
4 stimler Bacon
1/2 Løg
Salt og Peber
Purløg

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær bacon i mindre stykker og steg på panden. Hak løget. Bland æg, mælk, løg, bacon og smag det til med salt og peber. Hæld fyldet op i en silikonemuffins's form og placere den midt i ovnen i 20-30 min. Kan serveres med fx. salat eller råkost og pynt med lidt purløg. 

mandag den 21. januar 2013

Røget laks med friskost

Dette er en lækker forret som er let at lave og især god, hvis man ønsker en let og frisk forret. Er ikke selv den store ostespiser, men friskost kan anbefales til alle, for man smager slet ikke osten.

Røget laks med friskost

6 personer


6 Brødsskriver (Rug- eller Palæobrød)
100 g. Røget laks
200 g. Friskost 
1 Citron
Lidt Purløg
1 Rødløg
Salt og Peber
Lidt Dild

Tænd ovnen på 150 grader. Pres saften ud af citronen og hak det halve af rødløget. Bland fisk, friskost, citronsaften, purløg og rødløget. Smag til med salt og peber. Stil det i køleskabet.
Halvere rugbrødsskriverne og placere det i ovnen i 2-4 min, så det får et sprødt skorpe.
Pynt rugbrødsskriverne med lakseblandingen og klip lidt dild og lidt stimler af rødløg. Voila!    


Brød uden mel og sukker

Kogebogen Stenalderkost af Thomas Rode har han lavet et stykke brød med masser af frø, nødder og kerner. Jeg har lavet min opskrift ud fra, hvad jeg havde i skabet. Og vil sige resultatet blev super godt og det er et brød der mætter meget og holder sig frisk i lang tid.

Brød uden mel og sukker
1 stk


150 g. Mandler
100 g. Hasselnødder
100 g. Græskarkerner
100 g. Hørfrøkerner
100 g. Solsikkekerner
100 g. Sesamfrø
5-6 Æg alt efter størrelse
1/2 dl. Rapsolie
1/2 tsk Salt

Tænd ovnen på 150 grader på varmluft. Hak mandel og hasselnødder i en minihakker. Bland det hele i en skål og put det i en rugbrødsform og ind i ovnen i en time. Lad det køle af på en rist.

søndag den 20. januar 2013

Fastelavnsboller

Godt nok er det ikke fastelavn endnu, men fik sådan lyst til at lave bollerne dertil. Især fordi det er weekend. Husk endelig at have god tid til disse, ellers kan man også lave dejen dagen før, hvis man synes det tager lang tid. Cremeopskriften er beregnet, som man godt kan lide masser af creme i bollerne.

Fastelavnsboller
16 stk


Dej:
1 dl. Mælk
50 g. Gær
110 g. Smør
1 Æg
3 spsk. Sukker
400 g. Hvedemel

Creme:
3 tsk. Vanillesukker
150 g. Sukker
75 g. Majsstivelse
7 Æggeblommer
7 dl. Mælk

Lun mælk i en gryde. Hæld mælken op i en skål og smuldre gæren heri. Tilsæt resten af ingredienser og lad dejen stå lunt dækket til med en viskestykke i lidt over en time. 
Imens dejen hæver kan cremen laves. Bland de forskellige ingredienser undtagen al mælken. Rør det sammen i en gryde og skru op så det kommer op og koge og tilsæt lidt mælk af gangen. Sørg for at røre næsten hele tiden. Så snart det koger, så skru lidt ned og indtil det har den ønskede tykkelse. Stil det køligt.
Efter dejen har hævet rul den ud med en bagerulle, så det fylder cirka en bagepapirark. Skær herefter dejen over 3 gange begge veje. Put cremen på (1-2 spsk.) og saml enderne og vend det på en bageplade. Herefter skal de hæve i lidt over en halv time. Bages i varmluftsovn ved 210 grader i ca. 10-12 min. 

fredag den 18. januar 2013

Portobello og squash med oksekødsfyld

Her er atter en nem palæo 2.0 ret. Det er min måde at få de forskellige grøntsager i køleskabet brugt. En af mine ynglingsrodfrugter er rødbede, som jeg synes var en godt tilbehør til denne ret.

Portobello og squash med oksekødsfyld
2 Personer


300 g. Rødbeder
Lidt Timian
6 Portobello Svampe
1 Squash
1 tsk. Olie
100 g. Hakket Oksekød
1/2 Løg
1 tsk. Soya
1 spsk. Vand
Lidt Spidskommen
Salt og Peber

Tænd ovnen på varmluft på 180 grader. Skræl rødbeder og skær dem i mindre stykker og tilsæt lidt salt og lidt timian eller oregano. Skæl squash i i mindre stykker og udhul den næsten. Tag det inderste af svampen ud. Sæt rødbeder ind i ovnen på en rist med bagepapir. Brun det hakkede oksekød i lidt olie og tilsæt løg, soya, vand og krydderier. Lidt det simre i 5 min og smag til. Fyld squash og svampene med oksekødsfyldet og sæt det ind i ovnen ved siden af rødbederne. Her skal det have ca. 20 min.

torsdag den 17. januar 2013

Squashstrimler med bolognese

Det med at undvære kornprodukter (fx. ris og pasta) og sukkeret grundet Palæo 2.0 gør, at man skal være ekstra iderig for nye og spændende retter. Her er min variation af en "spaghetti bolognese" uden kornproduktet.

Squashstimler med bolognese
2 personer


2 Squash
1 spsk Olie
300 g. Hakket Oksekød
2 spsk. Paprika
1 Løg
3 Champignon
70 g. Koncentratet Tomatpure
2 dl. Vand
Oregano
Salt og Peber

Brug evt. en ostehøvl til at høvle squashene i tynde strimler, undlad det inderste, da det kan være lidt moset. Brun det hakkede oksekød i olie, tilsæt paprika og løg og champignon. Tilsæt tomatpure efter 1-2 min. sammen med vand. Smag til med oregano, salt og peber og lad det simre i 5 min. Serverer sqaushstrimlerne med bolognesen.

søndag den 13. januar 2013

Speltpizza

Spelt er en melsort jeg er helt tosset med, så det skulle også lige med i min pizzadej. Tipo 00 melen har et højere proteinindhold end almindelig hvedemel og smagen af brødet bliver også forskelligt. Hvis du står med Tipo 00 og 0 er forskellen, at 00 er finere end 0.

Speltpizza
3 stk.


3 dl. Vand
25 g. Gær
lidt Salt
3 spsk. Olivenolie
1 dl. Fuldkornsspeltmel
5-6 dl. Tipo 00 Italiensk Hvedemel

Fyld efter egen valg

Smuld gær i vandet. Tilsæt salt og olivenolie. Tilsæt begge melsorter og ælt godt sammen.
Læg et viskestykke over skålen og sæt det til at hæve et lunt sted i ca. 8 timer eller længere hvis det er muligt. Det gør det kun bedre.
Pyntes med fyld og sættes midt ind i 6-10 min. i alm. ovn på 210 grader.

lørdag den 12. januar 2013

Chokolademousse


Der findes mange gode desserter, selv jeg har svært ved at vælge, når jeg har muligheden for at lave noget lækkert. Denne weekend står den på chokolade til alle chokolade entusiaster.

Chokolademousse

3 Personer


100 g. Chokolade
1 Pasteuriseret Æggeblomme
0,5 dl. Kahlua
2,5 dl. Piskefløde

Pynt
Evt. Mynteblade
Bær

Chokolade smeltes over vandbad. Tag chokolade fra vandbadet og pisk kahlua og æggeblomme i. Pisk piskefløden let. Den må ikke blive stiv, da det kan gøre at moussen skiller. Tilsæt det piskede fløde til blandingen og rundt det let rundt. Sæt moussen i køleskabet i ca. 5 timer, hvorefter det er klar til servering. Jeg vil anbefales lidt pynt, da min ser lidt kedelig ud med chokolademoussen helt alene.

fredag den 11. januar 2013

Chokoladekage


Chokoladekage er en af de kager jeg har justeret flest gange for at få det til at smage af chokolade men ikke for sødt og gerne god svampet. Så kan du lide det, så prøv denne.

Chokoladekage
6 personer


3 Æg
170 g. Sukker
120 g. Mel
1,5 tsk. Bagepulver
Lidt Salt
2-3 spsk. Kakao
2 spsk Cremefraiche
1 dl. Vand
130 g. Smør
100 g. Chokolade
20 g. Kokosmel

Glasur
2 dl. Flormelis
2 spsk. Kakao
3 spsk Kahlua
Lidt Vand
Lidt Kokosmel

Tænd ovnen på 200 grader på alm. ovn. Hak chokolade. Smelt smørret. Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt mel, bagepulver, salt og kakao og rør godt rundt. Tilsæt cremefraiche, vand og det smeltede smør. Tilsæt det hakkede chokolade og kokosmel til blandingen.
Hæld blandningen i en springform, hvor der evt. er lidt mel i bundet. Bages ca. 35 min.
Imens den køler af laves glasur (Kahlua kan undlades) og til sidst pyntes der med kokosmel.

tirsdag den 8. januar 2013

Rødkålswrap

Et af de ting der står på menuen efter nytår her i køkkenet i hverdagene er Palæo 2.0. Skulle finde en erstatning for brødet og fik ideen rødkål, som er super sundt og lækkert. 

Rødkålswrap
2 Personer


1 Rødkål
400 g Hakket Oksekød
4 Gulerødder
1/2 Agurk
1 Rødløg
Lidt Salat
Spidskommen
Salt og Peber

Dressing:
Cremefraiche
Citronpeber
Salt og Peber
Citronsaft
Paprika

Skær gulerødder, agurk og rødløg i lange stimler og skær lidt salat til. Steg oksekødet brunt og tilsæt krydderier. Tag de hele blade ud af rødkålen, som skal bruges til wraps. Bland en dressing med cremefraiche, citronsaft og de forskellige krydderier.

søndag den 6. januar 2013

Ferskensuppe


Til vinterens kolde dage kan en suppe altid friste, hvis man er tilhænger af disse. Denne kan serveres som forret eller hovedret.

Ferskensuppe
4-6 personer


Lidt Smør
4 tsk. Karry
1 ds. Fersken
1 Rød peberfrugt
250 ml. Milda 4 % (evt. fløde)
2 dl. Mælk
1-2 Løg
500 ml. Grøntsags- eller hønsebouillon
1 ds. Hakkede tomater
200 g. Rejer
Salt og Peber

Flutes

Hak løg og peberfrugten. Skær ferskerne i mindre stykker, gem evt. væden til senere. Brænd karryen af i lidt smør. Tilsæt løg og peberfrugt, men undgå at det brunes. Tilsæt hakkede tomater, bouillon, milda og mælk og lad det simre i 20 min. Tilsæt ferskerne og evt. væden. Smag til med salat og peber. Rejerne tilsættes lige før retten skal serveres. Servere evt. flutes til.

fredag den 4. januar 2013

Tunmousse

Dette opskrift har jeg undladt husblas, da jeg ikke har haft gode erfaringer med det til tunmousse. Det er noget de fleste kan lide og derfor synes jeg da også, jeg ville dele her op til weekenden.

Tunmousse
2 personer


1 ds. Tun i vand
40 g. Smør
1,5 dl. Cremefraiche
1 spsk Citronsaft
Salt og Peber

Brød
Salat
Rødløg

Bland ingredienserne sammen og smag til. Stil i køleskabet et par timer for at få den rette konsistens. Serverer evt. et stykke brød, salat og rødløg til. 


torsdag den 3. januar 2013

Hindbærmarmelade

Hjemmelavet marmelade fik min interesse sidste sommer, da der var masser af bær. Så er marmelade noget af det nemmeste pga. de få ingredienser og så vidste jeg, at jeg kunne friste de fleste med det.

Hindbærmarmelade


1/2 dl. Vand
150 g. Hindbær
125 g. Sukker

Tilsæt vand, hindbær og sukker i en kasserolle og sæt jævn varme på så det står og småkoger, men må ikke koge på fuld varme, da det kan ødelægge bærrenes smag.
Det skal koge indtil de små bobler bliver i noget tid i overfladen og konsistensen er fast. dette tager ca. 10-12 min.

onsdag den 2. januar 2013

Cosmopolitan

Nytårsaften skulle der prøves at laves den populære drink Cosmopolitan som også lige giver en lille følelse af at være en del af "Sex and the City" livet- Siden der ikke var et cl. mål til rådighed brugte jeg en dl. mål i stedet men ellers er forholdet 10/1.

Cosmopolitan
6 personer


1,5 dl. Vodka
1,5 dl. Cointreau
3 dl. Tranebærjuice
1,5 dl. Limesaft (ca. 6 limefrugter)
Knuste isterninger

Limefrugter presses til saft. De forskellige dele blandes og der kan tilsættes isterninger for at gøre drinken ekstra god kold. Tag en ske og kør rundt. Man kan evt. si drinken for at undgå at få isterningerne med glassene. Men selvfølgelig det bedste redskab ved at lave denne drink er en shaker.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...