tirsdag den 14. maj 2013

Karryret med kylling

Eftersom jeg har en kæreste som elsker karry, prøver jeg at blive bedre til at lave nogle forskellige retter. Der er godt fyld i denne og der er også til dagen efter og lidt til, hvis i kun er to.

Karryret med kylling

4 personer


2 Æbler, revet 
2 Løg, revet 
3-4 Pastinakker, revet 
Olivenolie 
3 spsk. Karry
1,2 l. G
røntsagsbouillon
4 Kyllingefileter 
2 dl. Flødeerstatning evt. Oma 

Ris

Æble
Grøn peberfrugt
Revet pastinak

Svits æbler, løg og pastinakker i olivenolie i en stor, varm gryde. Lad det sautere i 5 min. uden at det tager farve. Tilsæt karry, og lad den sautere med i ½ minut. Hæld bouillon på, og lad saucen simre i 10-15 minutter under låg. Rør af og til.

Pochér imens kyllingebrysterne i saltet vand i ca. 15 minutter; lad dem trække i 5-10 minutter. Pluk kyllingen i mundrette stykker. 

Blend saucen med en stavblender, og tilsæt fløde. Kom kyllingen i, og varm det hele igennem. Smag til med salt, og servér straks toppet med æble og peberfrugt og lidt revet pastinak og serverer kogte ris til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...