Brunkager
ca. 130 stk.
200 g. Mørk Sirup
150 g. Brun Farin
50 g. Sukker
250 g. Smør
0,5 dl. Vand
1,5 tsk. Potaske
1 ps. Brunkagekrydderi
500 g. Mel
75 g. Finthakkede Mandler
1 pakke Sukat
Sirup, brun farin, sukker og smør koges op. Opløs potaske i vandet imens. Hak mandlerne fint.
Når blandingen koger kommes potaskevandet i og sættes fra varmen. Brunkagekrydderi, mel, mandler og sukat blandes og det hele æltes sammen. Læg bageark ud og tag halvdelen af massen ud og rul det sammen i bagepapiret, så er du fri for fedtede fingre.
Lægges i køleskabet i husholdingsfilm omkring gerne en uge eller to.
Tænd ovnen på 180 grader med alm. ovn.
Skær massen i meget tynde stykker, så de ikke bliver for tykke. De skal have mellem 7-9 min, så hold øje med dem.