søndag den 6. januar 2013

Ferskensuppe


Til vinterens kolde dage kan en suppe altid friste, hvis man er tilhænger af disse. Denne kan serveres som forret eller hovedret.

Ferskensuppe
4-6 personer


Lidt Smør
4 tsk. Karry
1 ds. Fersken
1 Rød peberfrugt
250 ml. Milda 4 % (evt. fløde)
2 dl. Mælk
1-2 Løg
500 ml. Grøntsags- eller hønsebouillon
1 ds. Hakkede tomater
200 g. Rejer
Salt og Peber

Flutes

Hak løg og peberfrugten. Skær ferskerne i mindre stykker, gem evt. væden til senere. Brænd karryen af i lidt smør. Tilsæt løg og peberfrugt, men undgå at det brunes. Tilsæt hakkede tomater, bouillon, milda og mælk og lad det simre i 20 min. Tilsæt ferskerne og evt. væden. Smag til med salat og peber. Rejerne tilsættes lige før retten skal serveres. Servere evt. flutes til.

fredag den 4. januar 2013

Tunmousse

Dette opskrift har jeg undladt husblas, da jeg ikke har haft gode erfaringer med det til tunmousse. Det er noget de fleste kan lide og derfor synes jeg da også, jeg ville dele her op til weekenden.

Tunmousse
2 personer


1 ds. Tun i vand
40 g. Smør
1,5 dl. Cremefraiche
1 spsk Citronsaft
Salt og Peber

Brød
Salat
Rødløg

Bland ingredienserne sammen og smag til. Stil i køleskabet et par timer for at få den rette konsistens. Serverer evt. et stykke brød, salat og rødløg til. 


torsdag den 3. januar 2013

Hindbærmarmelade

Hjemmelavet marmelade fik min interesse sidste sommer, da der var masser af bær. Så er marmelade noget af det nemmeste pga. de få ingredienser og så vidste jeg, at jeg kunne friste de fleste med det.

Hindbærmarmelade


1/2 dl. Vand
150 g. Hindbær
125 g. Sukker

Tilsæt vand, hindbær og sukker i en kasserolle og sæt jævn varme på så det står og småkoger, men må ikke koge på fuld varme, da det kan ødelægge bærrenes smag.
Det skal koge indtil de små bobler bliver i noget tid i overfladen og konsistensen er fast. dette tager ca. 10-12 min.

onsdag den 2. januar 2013

Cosmopolitan

Nytårsaften skulle der prøves at laves den populære drink Cosmopolitan som også lige giver en lille følelse af at være en del af "Sex and the City" livet- Siden der ikke var et cl. mål til rådighed brugte jeg en dl. mål i stedet men ellers er forholdet 10/1.

Cosmopolitan
6 personer


1,5 dl. Vodka
1,5 dl. Cointreau
3 dl. Tranebærjuice
1,5 dl. Limesaft (ca. 6 limefrugter)
Knuste isterninger

Limefrugter presses til saft. De forskellige dele blandes og der kan tilsættes isterninger for at gøre drinken ekstra god kold. Tag en ske og kør rundt. Man kan evt. si drinken for at undgå at få isterningerne med glassene. Men selvfølgelig det bedste redskab ved at lave denne drink er en shaker.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...